7.12.15

MIN ADVENTSDEKORATION - SØSTRENE GRENE

// METTE //



Med lidt inspiration fra Pagik fik jeg lavet årets adventsdekoration. Jeg havde faktisk lavet en anden, men jeg var ikke helt tilfreds med den. Og så var fadet flækket. Ikke helt optimalt. 

Men jeg røg hurtigt i Søstrene Grene og mødte en sand kvindekamp. Det var en søndag, og der var ret stille i andre butikker. Men ikke i Søstrene Grene. Næh, kvinderne var sørme kommet på udflugt, det var 1. søndag i advent, og juledekorationer og julepynt køber jo ikke sig selv! 
Lidt komisk, for jeg var jo selvfølgelig en af dem. De vanvittige kvinder. Ved ikke helt hvordan, men den butik gør bare noget ved én. Jeg vil have alt. Ganske enkelt. 

Tilbage til adventsdekorationen. Er den ikke fin? Den er skabt af et lerfad (25 kr. i SG), fire lys fra SG og Tiger (10-20 kr.), svampe og sølvkugler fra SG (8 og 10 kr.) og selvfølgelig gran og blade fra mine søde forældres have. 

Glædelig december til jer alle. Jeg ELSKER december. Intet mindre end elsker. Vores TV og playstation er dog gået i stykker, så kan ikke gense mine yndlingsjulekalendere. Et sandt julemareridt! 

x

Og P.S. Vi er stadig ledige, men ude i erhvervslivet midlertidig som hhv. projektleder og tekstforfatter. Det er fedt - og forhåbentligt kaster det to styks fuldtidsjobs af sig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar