5.1.15

"Det kommer I aldrig til se mig i!"

- Anine -

Alle kender vel det der med, at man ser en trend og tænker: "What?? Det kommer jeg aldrig til at gå i"... og nogle gange: "Det kommer jeg aldrig til at gå i IGEN". Moden trækker jo ofte på referencer fra andre årtier som fx 70erne eller 90erne, og man bliver pludselig mindet om sin "fortid" i opdaterede versioner. 

Jeg håber aldrig jeg kommer til at hoppe i et par neongule syntetiske techno-bukser, som da jeg var 10 år, meeen det der med "det kommer jeg aldrig til at gå i" holder ikke altid stik, og man hopper alligevel med på nogle trends. Altså bare se på alle de 90er-referencer vi har set det sidste års tid. Mig og mine jævnaldrende render pludselig rundt i det samme tøj, som da vi var børn (altså vel at mærke i "voksen-størrelser" ;b), selvom vi ofte har kigget på gamle billeder og grint højlydt over visse ensembles... og noget som var bandlyst for 2 år siden, som fx strømper i sandaler, er helt "lovligt" nu.

Jeg er selv skyldig. Der har været flere trends, som jeg har været noget skeptisk omkring, men det er som om, at øjet vænner sig til dem, når man hele tiden bliver mødt af dem i bybilledet. Her lister jeg 3 trends, som jeg aldrig troede jeg ville hoppe på, men som nu er en stor del af garderoben.



1. Nike Roshe Run

I dag virker det ret mærkeligt, da jeg sværger til denne Nike-model og ejer to par. Men da alle begyndte at rende rundt i denne sko for et par år siden, var jeg ikke videre begejstret. Jeg syntes faktisk de var ret grimme. Haha. Men jo flere gange jeg så dem, jo mere overbevist blev jeg om deres fabulousness. 

2. Bæltetasken

What? tænkte jeg da jeg så samtlige danske piger svinge deres bæltetaske over sig som en skuldertaske for nogle år siden. Igen nægtede jeg at hoppe på denne trend - måske mest fordi ALLE andre gjorde det ;) MEN i år måtte jeg alligevel investere i en, for det ER jo genialt!

3.Højtaljede bukser

Jeg så et par meget højtaljede bukser med knapper for flere år siden, da lavtaljede bukser ellers havde domineret i lang tid, og jeg tænkte: "Neej det ser dumt ud"... Men nu ville jeg ALDRIG (her har vi så sætningen xD) købe et par lavtaljede bukser. Nu skal de helst over navlen! Det er behageligt og jeg synes det klæder min figur bedst, og så er jeg fri for at tænke på, hvad folk mon kan se, når jeg bukker mig ned ;)


Og så er der lige fremtiden. Her er 3 items som "jeg aldrig kommer til at gå i"... Lad os nu se om det holder ;)

Og dette er altså ingen kritik af den kære Carrie Bradshaw! Hun vil altid være et modeikon, da hun  kan bære alt og ikke er bange for noget!

1. Bukser med vidde

Ja, jeg ved godt at 2015 for alvor skulle betyde et farvel til skinny jeans, men jeg er ikke parat til denne skilsmisse. Jeg er ikke særlig høj, og eksperterne siger jo, at bukser med vidde vil få mig til at se højere ud. I ain't buying it! Der er skam intet galt med trenden. Nogle forstår virkelig at bruge den helt rigtigt, men jeg tænker tilbage på dengang i 90erne og start 00erne, hvor ALLE mine bukser skulle lægges op, og jeg var drivvåd op til knæene i regnvejr, fordi bukserne slæbte hen af jorden.

2. Brunt tøj

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg er bare ikke særlig vild med farven brun, når det kommer til tekstiler. I can't help it... Ved ikke om jeg fik overload, da jeg ikke gik i andet end min brune fløjlsjakke, da jeg var 11-12 år xD

3. Malkepige-bandana

Nej nej nej... Husker I? ;) Det var virkelig the shiiit, da jeg gik i folkeren... But never again ;)

... So here you have it... Måske må jeg bide i det sure æble til næste år og indrømme, at jeg tog fejl, når jeg pludselig kigger på billeder fra 2015 af mig selv i brune bukser med vidde og et malkepige-style bandana om håret ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar