Mette
/Notice: English Resumé/
Picture Source: Wordpress
Lige nu sidder jeg i Sønderjylland og tilbringer juledagene. I dag var min kærestes storebror, kæreste og børn på besøg, og efter indtagelsen af dejlig mad satte jeg mig ned med deres datter på 4 år og legede med Lego. Vi byggede en bod og en scooter efter opskriften, og jeg var virkelig overrasket over, hvor nemt hun kunne følge mine instrukser og selv finde tingene og sætte det sammen. Mere forundret blev jeg dog, da vi bagefter legede med lego-pigen, en Ariel-Barbie og andre figurer. Her kom pigens fantasi nemlig i spil, og hun fandt på ting, jeg aldrig ville have tænkt på. Da dukkerne lå i sengen og sov, skulle hun fortælle en godnathistorie til dem. Det blev til en historie om en pige, som bor på Grønland. Hun kigger på fiskene hver dag med sine venner, men en dag forsvinder hendes venner. Hun finder dem igen og de leger videre og er venner for livet ;) Hvor får børn det fra? Jeg legede med hende og dukkerne i over én time, og det var faktisk svært at blive ved med at finde på ting, dukkerne kunne lege, steder de skulle hen, hvad de skulle sige, osv. Det er faktisk skræmmende, at man har mistet noget af den evne - til at bare give sig hen til legen og føle, at det hele er sandt. Det er egentligt en trist evne at miste som voksen. Men efter vores leg havde jeg egentligt en hel skøn genfindelse af den fantasi, som rumsterer i børns hoveder. Nok kan de ikke nå håndvasken, når de skal vaske hænder, eller gange ti med ti, men så har de altså andre ting kørende for sig, som vi voksne måske glemmer værdien af.
/I'm currently spending my christmas holiday with my boyfriend's family in Southern Jutland. Today, my boyfriend's big brother visited with his kids and girlfriend. I played for an hour with their 4-year-old daughter, and it was quite an eye opener. It's amazing how the mind of a child works, how it can come up with stories with such great charaters and storyline, and really believe in the story. It's quite scary that most grown-ups loose this ability to become one with a story or to be playing something with your friends, and really feel into it, like kids do. We should try to find this ability once again from time to time and try to loose control. /
Ingen kommentarer:
Send en kommentar