27.6.14

Modebyen Aarhus

- Anine -

Jeg er virkelig begejstret for alle de spændende tiltag, der tages i Aarhus lige for tiden! Ja, der er faktisk sket meget siden jeg flyttede til byen i 2010. 
På filmfronten har vi Filmbyen, som lige nu blomstrer, Dicte-optagelserne, filmuddannelser (Super 8 og Multiplatform Storytelling and Production) osv. Det er noget, jeg har fulgt meget med i i forbindelse med min uddannelse på Aarhus Uni, hvor jeg læser medievidenskab. Byen er også blevet valgt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og så er der gang i byggeriet på havnen med mange spændende projekter!
Det der dog optager mig allermest lige nu er alle de ting, der sker på modefronten! Der kommer et nyt modemagasin med base i Aarhus (Note Magazine) og til august står den på modefest i byen med en messe og andre fede events! Ja generelt får den jyske modebranche et kæmpe boost :)
Jeg synes det er så fedt, at der bliver sat mere fokus på mode i Aarhus og resten af Midtjylland. Der er så mange dygtige og talentfulde mennesker, som bor og uddanner sig i Jylland, og det jo ikke alle, der nødvendigvis skal til København og arbejde med mode. Selvom hovedstaden er skøn kunne Aarhus bidrage med noget nyt til modebranchen, da byen i forvejen spytter fede og nytænkende projekter ud på stribe ;)! Jeg gad da godt være med på teamet, for hallo: Smukke Aarhus + fashion = lækker cocktail ;)
Glæder mig til at se, hvordan det hele udvikler sig!

Læs mere om det hele her: headstartfashion.dk

Hvem ved... Om nogle år kan man måske støde på Karl og Anna ved Åen ;)


We see a lot of fashion initiatives happening right now in Aarhus (where we live), and I'm pretty excited about that ;) The picture is a place that's "famous" in Aarhus, and I was wondering if Karl and Anna would show up ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar