Mette
/Notice: English Resumé/
Som i kan se ovenfor har jeg været ved at bage. Eller okay, jeg bagte dem i september engang og har ikke fået taget mig sammen til at lave indlægget før nu. Spoiler: jeg er den største noob i verden til at bage. Og lave mad. Faktisk har jeg aldrig bagt andet end de her boller (alene). Men til gengæld er jeg så også blevet ret OK til at lave dem! De smager i hvert fald godt... Opskriften fik jeg af min tante, som fandt den i en bog eller blad eller noget.
Hvis i ser det her indlæg og tænker "ej, jeg kan ikke overskue at lave det her..." ligesom jeg selv gør, når jeg støder på blogindlæg om mad, så hey, bookmark det lige og gem det til en dag, du får lyst til nogle superlækre boller og har lidt tid til overs.
Boller ca. 25 styks.
Ingredienser:
5 dl lunken vand
50 g gær (jeg bruger altid tørgær, da jeg synes, det er nemmest)
5 store groftrevne gulerødder
1-2 håndfulde kerner of your choice (jeg plejer at bruge 5-korns blanding fra Rema)
3 æg
3 spsk. honning
1 ½ tsk. salt
Ca. 1 kg hvedemel (kommer helt an på konsistensen og det hele)
½ æg til pensling
What to do:
1. Hvis du bruger almindeligt gær, så opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt gulerødderne sammen med kernerne, æg, honning og salt.
3. Rør melet i lidt af gangen (husk at tilsætte tørgæren til melet, hvis du bruger dette) til du stort set ikke kan røre mere. Hæld dejen ud på bordet (husk mel på bordet). Den skal stadig være meget sticky, så lad dig ikke skræmme af det.
4. Tilsæt mere mel hen af vejen og ælt til dejen er god - den skal være sticky, så tilsæt ikke 2 kg mel, selvom man får lyst.
5. Drys mel i bunden af en skål og sæt dejen til hævning i ½ time.
6. Tag bagepapir på to bageplader. Tag en spiseske og saml små klumper af dej på pladen. Det er meningen, de skal se meget tilfældige og "rå" ud, så du skal ikke have dem op i hånden og forme dem eller noget. Bare tag klatter på pladen.
7. Pensl bollerne med æg og lad dem hæve i 45 minutter.
8. Bag dem i ovnen (duh) i 12-15 minutter ved 200 grader. De skal være let gyldne.
9. Lad dem køle lidt og smæk pålægschokolade på dem. Det er mega godt. Husk varm kakao også.
10. Done!
Seee, bagning er sjovt og slet ikke så svært. Så er der jo så bare oprydningen... Øv.
English Resumé:
Sorry to all of you English-speaking people, who has no clue what this blog post is about. This blog post would simply be too long if I had to translate it. Anyways, in September I made these delicious carrot buns (is that what one would call them? Hmm). They're super easy, which is good, because I'm a noob at baking. And cooking in general. I'm sure you can find a good recipe online in English. They sure do taste quite good!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar