29.4.13

Blog Anbefaling: Nom De Mie

- Mette -

Kiggede lige på klokken (som er 00:07, typisk mig - og nej, jeg er ikke på vej i seng!) og opdagede lige at jeg har siddet og læst den samme blog i nok over en time. Så tænkte det var passende at smide en anbefaling herind, så flere kan få sig et lille smil på læben. Bloggen, jeg snakker om, hedder Nom De Mie og kan læses lige her. Bloggen drives af Mie på 30 år, som er mor til en dreng på 4 år og et sæt tvillinger, og så har hun også en kæreste. Hendes blog handler om hendes hverdag, små tanker og mange, mange mærkelige indfald... Som er virkelig sjove! Bl.a. grubler hun over, at nogle mødre på internettet formår at kalde deres børn for "lillefissen" i stedet for "lillefisen", hvilket jeg var flad af grin over. Hun har også skrevet en noget skør boganmeldelse af en børnebog for de mindste kaldet "Gemmeleg". Så er hun meget utraditionel og ligefrem og kalder bl.a. tvillingerne for miniskinkerne. Fedt. Jeg er i hvert fald rimelig hooked på den her blog. Elsker skøre, ærlige, cool blogs - som den her er. 
Jeg siger tak for anbefalingen til Marens Blog, som jeg nok også skal skrive et indlæg om, idet hun også er rimelig über-nice.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar